07-05-07: 11:35 | opd. 10-05-07: 14:52
Vi har stillet finalisterne i SANG 8 spørgsmål - du kan nu læse Jannes svar fra linkboxen til højre og se billeder af de tre finalisters optrædener.
Janne Kjær Kristensen, 26 år, Århus
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2Jannes rå stemme udløste den første billet til finalen i voksensang.
To fredage i træk gav hun den fuld gas med Anouks "Nobody's wife" og Sannes "You've never been loved before".
Hun er vild med at optræde for andre, og hendes sejr i delfinalen gav hende mulighed for at komme ud på landevejene og vise sit talent frem.
Janne er vel egentlig en stille og rolig pige, der samler på engle og fjoller med sine gode veninder. Men Janne rocker så englene synger med!
Hun håber på at blive optaget på musikkonservatoriet senere i år, og hun er ikke bange for at tage chancer og træffe svære valg:
I finalen vover Janne at synge sin helt egen udgave af Michael Jacksons "Man in the mirror"
Martin Mozart, 25 år, Amager
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2Mozart fik masser af ros fra det garvede og strenge dommerpanel og sang sig til den anden finaleplads i kategorien.
Hans særlige stemme med den store klang er igen klar til at fylde studiet. Og han optræder helt sikkert også med sit kendetegn: hatten.
Mozart har sunget gedigne rocknumre: "Follow through" og "For what it's worth", for selv om han har et klassiske efternavn, er Mozart mest til hårdtslående musik. Og det får vi også at høre i finalen. Manden med charmesmilet vender blikket ud mod rummet og synger Trains "Drops of Jupiter"
Til daglig arbejder Mozart som faglig mentor i et call center, hvor han har en meget forstående chef. Chefen er nemlig far til den tredje finalist Louise!
Louise Toft, 18 år, Skovlunde
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2
Foto: Jakob Mydtskov / TV 2Louise blev sidste finalist i voksensang. For en uge siden trykkede hun den af med Sanne Salomonsens "Den lille løgn". Og Sanne selv var aftenens gæstedommer og fuld af rosende ord og knus til Louise.
Er Louise så en rock-mama? Måske. Er hun en poptøs? Lidt. Helt sikkert er Louise et alsidigt talent. Hun høstede max point hos dommerne for sin udgave af James Bond-klassikeren "License to kill", og i finalen kaster Louise sig ud i Whitney Houstons megahit fra filmen Bodyguard: "I have nothing"
Så snart finalen er overstået, skal Louise videre til afslutningsfest på Sankt Annae Gymnasium. Så venter studentereksamen, og derefter går turen sikkert til udlandet, hvor Louise kan forfølge sine drømme om en karriere som musicalstjerne.
Vi lægger links på til deltagernes hjemmesider, i det omfang deltagerne ønsker det.
TV 2 / Blu oplyser IKKE yderligere om deltagerne og videreformidler IKKE kontakt.
.